Keder I jer i sommerhuset, når vejret er trist? Eller mangler I noget, familien kan samles om? Her finder du en håndfuld gode råd til at skabe liv og aktivitet i sommerhuset.

Vejret i Danmark er en uforudsigelig affære. Det kan vi ikke komme udenom – heller ikke selvom vi har planlagt en weekend i sommerhuset. Heldigvis behøver landets omskiftelige vejr ikke betyde, at ferien er ødelagt.

Indretter du et aktivitetsområde i dit hus, kan både du, dine gæster og potentielle lejere nyde hyggen indenfor, på dage hvor solen ikke er samarbejdsvillig. 

Den lille opdatering

Små tilføjelser kan gøre regnvejrsdage hyggelige. Installér et aktivitetshjørne med brætspil, bøger og måske lidt til den kreative side som pap, papir, farve, sakse og lignende i dit feriehus.

Aktivitetshjørne g10716

Et aktivitetshjørne kan indeholde spil, legetøj, bøger, musikinstrumenter og meget mere.

Selvom du ikke selv har børn, kan det være en god idé at overveje, at du måske får besøg af små størrelser. I så fald er det rart, hvis aktivitetsområdet også har børnevenlige bøger, spil og måske lidt tuscher, malebøger og lignende.

Læs også: 9 trin til et børnevenligt sommerhus

Hold øje med gode tilbud på de forskellige ting eller kig på, hvad du har derhjemme. Der er sikkert et par romaner, et spil Matador, Ludo og en kasse farveblyanter, du ikke får brugt. Tag dem med! Men husk at sørge for, at det virker; det er ikke sjovt, at det både regner, og Ludospillet mangler sin terning.

Dart q52400

Dartskiven koster ikke alverden og kan fungere som samlingspunkt for store og små.

Tip! De fleste er enige om, at quiz-spil er sjove. Køb quizbøger, reelle quiz-brætspil eller find eventuelt sjove quiz på nettet, som du kan printe ud og samle i en mappe – helt gratis. 

Den mellem opdatering

Du har muligvis et TV i dit sommerhus; men virker det, eller er det efterhånden så gammelt, at det kun tænder hver anden gang? Måske er det på tide at skifte det ud.

I dag kan du få et faldskærms-tv for relativt få penge, og smider du en DVD-afspiller oveni hatten, har du og dine gæster til mange timers underholdende ly for regn og blæst – uanset internet- og TV-forbindelse. 

Tv rum i a07113

Spillerum i c79664

Et TV- og spillerum kan samle små og store barnlige sjæl.

Tip! Netflix, HBO og andre streamning-tjenester er stille og roligt ved at udkonkurrere DVD-markedet. Det betyder, at mange sælger ud af deres filmsamling – meget billigt. Skynd dig at udnytte tendensen til at opbygge dit helt eget DVD-bibliotek i sommerhuset.

Den store opdatering

Har du pladsen, og vil du gå hele vejen, kan du indrette et helt aktivitetsrum. Her kan du installere dit aktivitetshjørne, sjove spil som pool, airhockey, bordfodbold eller bordtennis og lave en hjemmebiograf med bløde sofaer, TV, DVD-afspiller, DVD-bibliotek og måske en spillekonsol. Kun fantasien sætter grænser.

Aktivitetsrum C79664

Poolbord, airhockey, bordtennis og bordfodbold: Der er masser muligheder for sjove aktiviteter i sommerhuset.

Poolbord c07257

Poolbordet er en klassiker af en grund - særligt de voksne kan få mange timer til at gå ved det grønne samlingspunkt.

Billederne i artiklen er fra dansommer-huse rundt om i Danmark.