Er du nervøs for indbrud i dit sommerhus? Vi giver dig syv gode råd til, hvordan du kan forebygge indbrud og holde tyvene væk fra sommerhuset.

Sommerhuse er desværre blandt favorit målene hos mange indbrudstyves. Det gælder både i højsæsonen, hvor der ofte vil være flere værdigenstande i huset, og i lavsæonen hvor mange huse ikke bliver brugt, og tyvene derfor har masser af arbejdsro.

Hvad kan jeg gøre for at beskytte mit sommerhus?

Tyvenes største udfordring er mangel på tid, og ofte vil de være nervøse for at blive opdaget. De fleste indbrud er desuden forholdsvis uplanlagte og bliver begået af amatører. Med en række mindre forholdsregler kan du derfor nemt holde tyvene på afstand.

Læs også: Sådan stormsikrer du dit sommerhus

7 tips til at undgå indbrud

  1. Brug din nabo: Hvis dit sommerhus ligger i et sommerhusområde med flere andre huse, kan du med fordel involvere naboerne i kampen mod indbrud. Hvis I alle er ekstra opmærksomme på aktiviteten i området, kan I forebygge mange indbrud. I kan holde øje med hinandens huse, når de står tomme og samtidig få huset til at fremstå beboet ved at fylde skrald i skraldespanden, tømme postkassen, slå græsset og så videre.
  2. Overvej lyset: Anvend tænd-sluk-ure på lyset i dit sommerhus. De kan indstilles til at tænde et par gange om dagen og dermed give illusionen af liv i huset. Udenfor kan du installere lysfølere, der tænder lyset, når nogen går op til huset – det kan afskrække mange tyve.
  3. Opdatér sikkerheden: Tyve kigger naturligt efter svage punkter i dit hus. Forsøg at kigge på dit sommerhus med tyvens briller på. Hvor er der oplagte adgange til sommerhuset? Gennemgå døre og vinduer og sørg for, at der er hasper på alle vinduer, gode låse på alle døre (også terrassedøren), og at træværket er sundt.
  4. Væk med værdigenstandene: Sæt ikke værdifulde ting, så de er synlige udefra, da det – selvfølgelig – gør det mere attraktivt at bryde ind i dit sommerhus.
  5. Fjern skjulesteder: Er der hæk omkring dit sommerhus, er det en god idé at klippe den, så tyvene ikke kan arbejde uforstyrrede. Du kan eventuelt nøjes med at klippe hækken nogle steder. En tyk og høj hæk betyder arbejdsro for tyvene. Det samme gælder høje hegn og lignende.
  6. Spær afkørslen: Ifølge Det Kriminalpræventive Råd leder mange tyve efter sommerhuse, hvor det er muligt at komme nemt til huset. Du kan derfor med fordel sørge for, at tyven ikke kan køre tæt på huset ved for eksempel at afspærre din afkørsel med en kæde eller en bom.
  7. Gem værktøjet: Lås dine haveredskaber og dit værktøj inde, da det kan bruges til at bryde ind i huset med.

Alarm i sommerhus_undgå indbrud

Overvej en alarm

Vi kommer nok desværre aldrig tyveri i sommerhusene helt til livs. Husene er et oplagt mål, da de typisk ligger i skoven, og de ikke altid er beboet. Hvis huset ligger langt væk fra andre naboer eller anden form for civilisation, kan løsningen være, at du installerer en alarm i huset. Det kan være en god tryghed at have, og en alarm kan også afskrække potentielle tyve og på den måde virke forebyggende.