Savner du inspiration til indretning af dit sommerhus? Se før- og efterbilleder af sommerhuset, som med maling, knofedt og en håndfuld enkle forbedringer fik nyt liv.

Det behøver ikke at koste en formue at skabe en hyggelig og harmonisk stemning i sommerhuset. Tit kan en makeover bestå af helt enkle forandringer: Måske skal stuen eller køkkenet males, den gamle sofa udskiftes, eller farverne opfriskes – med indretning og en klat maling kan du gøre en verden til forskel.

Tip! Du kan hurtigt og billigt give gamle træmøbler et nyt og friskt look med en gang maling.

En makeover var lige, hvad en sommerhusejer i 2014 gav sit feriehus ved Kysing Næs Strand på den jyske østkyst. Se selv den flotte forvandling; måske bliver du inspireret til dit eget projekt.

Læs også8 tips: Giv dit sommerhus et nyt look

Det renoverede sommerhus

I forbindelse med istandsættelsen fik sommerhuset en omgang opfriskende maling og en ny, flot træterrasse.

Før renoveringen

Inden istandsættelsen var det mørkt træ, ældre møbler og ikke mindst køkkenets 80'er-grønne farve, som sprang i øjnene, når man trådte ind i det lille sommerhus.

Sommerhuset før renovering

Badeværelset var det eneste rum, hvor det mørke træværk allerede inden renoveringen var blevet lysnet med hvid maling.

Efter renoveringen

Efter i 2014 at have fået et godt tilbud, besluttede ejeren af det østjyske sommerhus at investere i et nyt køkken – og så greb det ellers om sig. Køkkenet blev udskiftet, træværket malet hvidt, og nogle møbler fik en opfriskning, mens andre blev erstattet. 

Læs også18 tips til at male indendørs

Vil du selv give dit sommerhus nyt liv med småmellem eller store forbedringer, kan du læse mere i sommerhuslivets tema "Renovering for få midler".

Sommerhusets stue efter renovering

Lænestolene beholdt deres plads i stuen, men blev peppet op med behagelige og moderne lammeskindstæpper.

Sommerhusets stue og nye sofa efter renoveringen

Sommerhusejeren udskiftede sofa og sofabord med nye, mere moderne og lyse modeller.

Spisepladsen i sommerhuset efter renoveringen

Spisebordsstolene fik lov at blive, men blev ombetrukket, og den røde farve erstattet af en frisk lyseblå.

Soveværelse i sommerhuset efter renovering

De hvide vægge får sommerhusets rum til at virke større og mere åbne.

Soveværelse med køjeseng i sommerhuset efter renovering

Soveværelsernes hvidmalede senge og vægge skaber en fin kontrast til de oprindelige træskabe og -døre.

Sommerhusets nye lyse køkken

Fordi køkkenet er småt, var den hvide farve et oplagt valg for at skabe en følelse af rummelighed.

Det nye køkken i sommerhuset

Det nye køkken er udsmykket med (praktiske) pyntegenstande i samme blå nuance, som spisebordsstolene har fået.

Sommerhusets lyse badeværelse efter renoveringen

Udover nye skabe og badeforhæng er der kommet ny vandvarmer i badeværelset.

Du kan få gode råd til renoveringen af køkken og badeværelse i vores store renoveringstema

Tip! Vælg en eller måske et par gennemgående farver, og skab på den måde sammenhæng i sommerhuset. Det østjyske sommerhus er for eksempel holdt i lyse farver med en gennemgående rød - eller faktisk blå - tråd, som går igen på bruseforhæng, pyntegenstande, sofapuder, gulvtæpper, rammer og så videre. 

Billederne i artiklen er fra et dansk dansommer-hus.