Skattereglerne for sommerhusudlejning betyder blandt andet, at kan du tjene op til 21.900 kroner helt skattefrit. Læs mere om de fordelagtige regler lige her.

Skat og bundfradrag. Skatteregler og bruttoindtægt. Ordene kan nemt få tankerne til at fare til andre ord – som kompliceret og måske endda kedeligt. I virkeligheden er der dog gode penge at tjene, hvis du vælger at udleje dit sommerhus blandt andet på grund af skattereglerne på området.

Skattefordele ved udlejning

Når du lejer dit sommerhus ud, skal du – ligesom med al anden indtægt – betale skat af en del af de penge, du tjener. Og det gælder alle de penge, du får fra dine gæster; også betaling for vand, varme og el. Heldigvis er skattereglerne på området meget favorable. 

Læs også: Højt skattefradrag for grønne forbedringer på sommerhuset

Bundfradrag

Som sommerhusejer kan du først og fremmest få et fast skattefrit bundfradrag, når du udlejer dit hus – penge du ikke skal betale skat af. Fradraget størrelse er afhængigt af, om du udlejer privat eller igennem et bureau. 

Hvis du selv står for udlejningen er fradraget 11.000 kroner i 2018. Udlejer du modsat igennem et bureau er fradraget næsten dobbelt så højt. I 2018 er de første 21.900 kroner, du tjener derfor skattefrie, og du skal altså kun betale skat af de penge, du tjener efter de 21.900 – eller 11.000 kroner. 

40 % ekstra

De fordelagtige regler stopper ikke der. Af alt du tjener efter de 21.900 eller 11.000 kroner, er de 40 % nemlig også skattefrie. På den måde er det begrænset, hvor meget af din indtægt, der er tilbage til skat.

Tip! Vælger du at udleje gennem et bureau, sørger de for at indberette indtægterne til SKAT. På den måde får du gavn af det høje bundfradrag uden at løfte en finger.

Hvor meget kan jeg tjene?

For at give dig en idé om, hvilken betydning skattereglerne har i virkeligheden, har vi lavet et regneeksempel ved en lejeindtægt på 50.000 kroner:

Lejeindtægt (inkl. energiforbrug), brutto kr. 50.000

Bundfradrag 21.900 kroner

Rest 28.100 kroner

Heraf 40 % skattefri 11.240 kroner

Rest til beskatning 16.860 kroner

Skat max. 50 % (af 16.860 kroner) 8.430 kroner

Nettoindtægt kr. 41.570 kroner

Hvis du tjener 50.000 kroner på din udlejning, ryger de 41.570 kroner altså lige ind på bankbogen. 

Tip! Du kan nyde godt af endnu flere skattefordele, hvis du vælger at lave en energivenlig renovering af dit feriehus.

Læs også: Hvordan indberetter jeg håndværkerfradraget?

Overvejer du at udleje dit sommerhus?

Vores dygtige kolleger hos dansommer sidder klar til at svare på alle de spørgsmål, du måtte have. Med mere end 40 års erfaring i branchen er de nemlig eksperter i sommerhusudlejning! Få fat i dem på ejerservice@dansommer.dk eller 39 14 31 00. Har du lyst, kan du også læse mere om, hvordan du kan blive udlejer hos dansommer lige her.