At spare på lyset er at spare på pengepungen. Få fem nemme råd til at spare på lyset og nedbringe din elregning.

Det kan sagtens betale sig at spare på lyset. Ifølge Dong går 13 % af dit energiforbrug nemlig til belysning. 

Læs ogsåVælg den rigtige elpære

 5 tips til at spare på lyset

  1. Skift alle elpærer til LED-pærer. De har lang levetid, et lavt energiforbrug og kan fås med en god farvegengivelse og både til retningsbestemt og generel belysning
  2. Installér lys med bevægelsessensorer udenfor, så lyset ikke står og brænder unødvendigt. 
  3. Sørg for, at rummets forskellige lyskilder kan tændes og slukkes uafhængigt af hinanden. På den måde kan I have det lys tændt, I bruger og lade resten være slukket. 
  4. Sluk altid lyset i dagtimerne. Er der overskyet, kan I nøjes med at tænde lyset, i de områder hvor I opholder jer – for eksempel over spisebordet. 
  5. Sluk hellere lyset en gang for meget end en gang for lidt. Det kan altid betale sig at slukke lyset, og det er en skrøne, at pærerne ikke kan holde til at blive slukket og tændt for tit.

Udendørslys ved sommerhuset

Installér en lampe med bevægelsessensor ved hoveddøren og spar på energiforbruget - så slipper du også for at lede efter dine nøgler i mørke.

Vil du høre mere?

Du kan læse de øvrige artikler i temaet om lys i sommerhuset lige her, hvor du blandt andet kan få gode råd til lys i sommerhusets forskellige rum.