Med snilde, kreativitet og masser af genbrug har en østjysk sommerhusejer skabt nyt liv i sit hus. Se før- og efterbilleder af det istandsatte sommerhus, og få masser af inspiration til fornyelse af dit eget!

Det 66 m2 store sommerhus fra 1966 ligger i Sønderby i Østjylland. Husets ejer Thomas Norup købte huset i sommeren 2011 af et ældre ægtepar og besluttede fra start, at huset skulle have en kærlig hånd. I de små fem år han har haft sommerhuset, har han løbende sat det i stand.

”Jeg er tømrer og har hele tiden haft planer om, forskellige ting jeg gerne ville lave ved huset, men er også stødt på masser af nye ideer undervejs,” fortæller Thomas Norup.

Læs ogsåInspiration: Lys og romantisk stil i Nordjylland 

Renoveringen skridt for skridt

Første skridt i istandsættelsen var en kærlig hånd til udendørs omgivelserne ved huset. ”Det første år blev huset malet sort og hvidt udendørs – det var grønt og rødt før – og året efter byggede jeg den nye terrasse foran huset,” fortæller Thomas Norup.

Sommerhuset før istandsættelsen

Sommerhuset efter istandsættelsen

Huset fik en ny og større terrasse under renovationen.

Soveværelserne

Året efter den nye terrasse blev bygget, rykkede istandsættelsen inden døre, og henover vinteren renoverede Thomas Norup soveværelserne. ”Det er jo et gammelt hus fra 1966, så det er ikke særligt godt isoleret og havde blandt andet kun små ét-lags ruder i værelserne. Derfor satte jeg større termoruder i og valgte at efterisolere, selvom det kostede lidt af pladsen i de i forvejen ret små værelser, da væggen jo så skulle være tykkere – men på den måde blev sæsonen, hvor jeg kan bruge huset også længere.”

Soveværelse før istandsættelsen

Soveværelserne efter istandsættelserne

Sommerhuset byder på to soveværelser, som begge har fået sjovt nyt tapet på væggene, som skaber et farverigt, børnevenligt og humoristisk look.

Stuen

I 2015 fik sommerhuset for alvor nyt liv, da det blev stuens og køkkenets tur.

Stuen før istandsættelsen

Stuen efter istandsættelsen

”Jeg rykkede alt indmaden ud af stuen, og også væggen til køkkenet måtte lade livet. Der var ikke ret højt til loftet, så jeg åbnede op til kip, malede spærene sorte og satte nyt træloft op imellem dem,” fortæller Thomas Norup. Gulvtæppet blev fjernet, og det gamle trægulv slebet og malet.

De fleste af de gamle møbler har fået lov at blive, men med omplacering, maling, nye puder, pyntegenstande og lignende, er der alligevel sket en stor forandring.

Thomas Norup har genbrugt en stor del materialer fra huset. ”De gamle lofter har jeg genbrugt til at lave hvide paneler rundt langs ydervæggene, og i det hele taget har jeg genbrugt så meget som muligt. Bland andet er de to store vinduer, jeg har sat i ved spisepladsen og køkkenet, ’hugget’ fra udestuen.” 

Køkkenet

Noget af det eneste i huset, som ikke er genbrug, er køkkenet, som er fra IKEA.

Køkkenet før istandsættelsen

Koekken_foer

Køkkenet efter istandsættelsen

En af de store forandringer, som huset gik igennem, var ombygningen til loft til kip. Loft til kip betyder, at der åbnes op, så loftet følger tagets konstruktion helt op til tagryggen – også kaldet kippen. Bjælkerne fik en omgang sort maling, som giver en fin kontrast til det hvidmalede loft.

De hvide vægpaneler er lavet af sommerhusets gamle loft.

Den nye loftsløsning betyder, at pladsen mellem det daværende loft og taget udnyttes, og huset på den måde kommer til at virke større og mere lyst.

Fremtiden

Den kommende tid byder på endnu mere istandsættelse af det østjyske sommerhus: ”Når udlejningssæsonen er ovre er planen at få gjort lidt ved badeværelset. Jeg har gulvvarme, fliser og nye badeværelsesmøbler til at stå klar. Og når tiden kommer er jeg så småt begyndt at lægge planer for en ny udestue, der får terrasserne til at hænge bedre sammen med huset,” forklarer Thomas Norup.

Godt for udlejningen

Thomas Norup lejer sit hus ud hos sommerhusudlejeren NOVASOL, og renoveringen har betydet, at udlejningen er steget markant: ”Huset er faktisk blevet så populært i år, at det har været udlejet hele sommeren, og jeg har tjent hele 25% mere på udlejning i år i forhold til sidste,” fortæller en glad Thomas Norup.

Overvejer du at udleje dit sommerhus? Du er altid meget velkommen til at kontakte vores søde og dygtige kollegaer hos NOVASOL på ejerservice@novasol.dk eller 39 14 35 00. Du kan også læse mere på deres hjemmeside lige her.

Læs også: Sommerhus-makeover: Fra mørkt til lyst

Billederne i artiklen er fra et dansk NOVASOL-hus