Se billederne af det hyggelige sommerhus i Sæby Strand, og få inspiration til indretning af dit eget sommerhus.

Det 110 m2 store sommerhus, som ligger i Sæby Strand i Nordjylland, blev bygget i 1990 og er altså mere end 100 år gammelt. Feriehusets indretning er en hyggelig blanding af romantisk, vintage og fransk landstil.

I artiklen her kan du se fine billeder fra huset, og få masser af inspiration til indretningen af dit eget hus. I bunden af artiklen får du desuden Sommerhuslivets tre bedste tips til, hvordan du skaber stilen i dit sommerhus.

Sommerhus indretning

Læs også8 tips: Giv dit sommerhus et nyt look

Sommerhuset ligger i den gamle bydel ved havnen i Sæby. Huset blev istandsat i 2009 og udlejes hos sommerhusudlejeren dansommer. ”Huset er godkendt som helårsbolig, og ejerne boede selv i feriehuset i en årerække. Siden de i 2011 flyttede tilbage til deres hjemegn, har vi lejet det ud for dem i sommerhalvåret, mens de selv bruger huset om vinteren,” fortæller ejerrådgiver hos dansommer i Nordjylland, Jan Dantoft.

Sommerhus stue indretning

Den bløde sofa og lænestol med masser af puder i nedtonede nuancer gør stuen indbydende og hyggelig. 

Sommerhus indretning spisestue

De mange pyntegenstande, planter og billeder giver et personligt præg og en klar indikation af, at ejeren går op i, at der er en hyggelig stemning i sommerhuset.

Psst.. Få tre gode grunde og tre tips til at holde planter i sommerhuset lige her.

Sommerhus indretning stue

Tip! Flere forskellige lyskilder i samme rum er praktisk, fordi du kan tage hensyn til rummets mange funktioner - og så giver det masser af liv og spil i indretningen.

Sommerhus soveværelse indretning

Romantisk indretning sommerhus

Sommerhusets soveværelser er indrettet på hver sin måde, men de sarte farver, pyntegenstandene og de bløde vattæpper skaber konsistens imellem de to rum.

Sommerhus køkken indretning vintage

Topskabe med vitrinelåger, blomsterprint, åbne hylder og masser af hvid giver køkkenet sit romantiske præg.

Sommerhus indretning bryggers

Selv bryggerset er indrettet i samme stil som resten af huset med åbne hylder og masser af fine pyntegenstande. Gardinerne, som bruges i stedet for skabslåger, giver et blødt udtryk.

Sommerhus badeværelse indretning

Vitrineskabet er en klassisk del af den romantiske indretning. 

Sommerhus badeværelse indretning lys

Roser og andre blomster i rolige farver er et gennemgående træk i indretningen af næsten alle rum i sommerhuset - selv badeværelset.

Tre tips til at få stilen

  • Gå efter det bløde look: Masser af puder, tæpper, bløde gardiner og møbler som sofa, lænestole og lignende i stof.
  • Brug varme farver: Indret med nedtonede og varme farver – for eksempel nedtonede rødlige nuancer og pasteller.
  • Pynt, pynt, pynt: Giv den gas med pynt og fine nipsting, som du viser frem i vitrineskabe, vindueskarme, på åbne hylder og lignende. Det kan være lysestager, blomster, grønne planter, brugskunst og meget mere.

Læs også12 nemme indretningstips: Frisk dine gamle ting op