Se Sommerhuslivets galleri med billeder fra ti danske sommerhus-soveværelser, og bliv inspireret til indretningen i dit eget sommerhus.

Fra stort, lyst og moderne til lille, traditionelt og hyggeligt: Hos Sommerhuslivet er vi vilde med alle typer sommerhuse. Indretningen betyder meget i hvert eneste rum i feriehuset, og i dette galleri fokuserer vi på soveværelset. Se med og få inspiration til soveværelser af alle slags.

1. Det romantiske

De bløde tæpper, pyntegenstande og rosa nuancer giver det lyse soveværelse en romantisk stil. Soveværelset har direkte udgang til husets terrasse, og den store glasdør skaber et lyst rum på trods af de små vinduer, som samtidig giver værelset et unikt præg.

 Læs ogsåInspiration: Lys og romantisk stil i Nordjylland

2. Det med den grå væg

Den malede væg i soveværelset matcher de grå nuancer på sengen og skaber sammenhæng i rummet. 

En enkelt farvet væg er en god måde at få farve ind, uden at rummet kommer til at virke som en lukket "boks". Du kan også male to vægge, en hjørnevinkel eller tapetsere en væg med farverigt tapet.

3. Det i annekset

Annekset på 9 m2 danner rammerne om dette soveværelse, hvor både vægge, gulve og lofter er i træ. På den måde får soveværelset en hyggelig og huleagtig stemning. 

Det blå sengetøj og grønne bord skaber farve i værelset, og de friske blomster fra haven giver rummet lidt ekstra.

 4. Det hyggelige

Som i flere af de andre soveværelser er det oprindelige træværk malet hvidt. De hvide vægge står i fin kontrast til gulvet og de mange fine detaljer i rummet. Den blå farve går igen i indretningen, og sammen med de lyse vægge skaber ensartetheden ro i rummet.

Læs også: 18 tips til at male indendørs

5. Det moderne

Hvide vægge, hvidt sengetæppe og masser af fine og forskellige puder kendetegner dette soveværelse. Kurvematerialet på både stol, puf og lampe giver et ensartet udtryk i indretningen.

De mange forskellige puder giver rummet et personligt og unikt præg.

6. De koordinerede

Rød, gul, grøn. Disse soveværelser er alle at finde i samme sommerhus. Ved at holde den samme stil men vælge forskellige farvetemaer har husets ejer haft succes med at koordinere soveværelserne, så de passer sammen, men stadig er unikke.

Sammen med de hvidmalede vægge skaber detaljer som de malede skabsgreb, matchende gardiner og andre farverige elementer en lys og samtidig farverig stil.

7. Det til én

Igen er den romantiske stil gennemført i møbler og indretningsgenstande. Nuancerne er holdt i naturfarver, hvilket giver rummet ro. Modsat de andre værelser er dette soveværelse indrettet til én person. 

Er der plads i sommerhuset, kan du med fordel indrette et eller flere soveværelser til én person.

8. Hyggekrogen

Et alternativt soveværelse. I den hyggelige krog kan man både tilbringe en afslappende stund i løbet af dagen, eller ”rummet” kan agere soveværelse for en heldig beboer.

Læs også9 trin til et børnevenligt sommerhus

9. Det lyseblå

Det næstsidste soveværelse er igen et relativt traditionelt værelse med lyst træværk og en bred dobbeltseng. Den lyseblå farve skaber sammenhæng.

Myg og andre insekter er uundgåelige besøgende i de fleste sommerhuse, men med et myggenet over sengen kan du sikre en insektfri nattesøvn.

10. Det med lyset

Et soveværelse med et helt fantastisk lys. Det store glasparti giver lys og trækker samtidig naturen helt ind i soveværelset. Gulvtæppet beskytter gulvet og sammen med puder, spejl og tæpper skaber det personlighed og farve i rummet.

Se ogsåGalleri: 15 forskellige sommerhusstuer

Alle billeder i artiklen er fra danske NOVASOL-huse.